Kommuneplan 2017-2029
Planstrategi
Hvad gælder for mig

Landbrug

Mål

Landbrugserhvervets udviklingsmuligheder skal sikres. Dette skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til natur, klima, miljølandskab og lokalsamfund.

Redegørelse til mål

En forudsætning for at udvikle et bære­dygtigt landbrug er, at der er størst mulig inve­steringssikkerhed og udviklingsmuligheder for jordbrugserhvervet. Samtidig skal det sikres, at udviklingen ikke sker på bekostning af natur- og miljøbeskyttelsesinteresser, men derimod giver mulighed for miljø- og naturforbedringer.

Landbruget har indvirkning på blandt andet natur, vandområder, grundvand, naboer og nærmiljø. Strukturændringerne i landbrugser­hvervet går mod færre, men større husdyrpro­duktioner, og det har stor indflydelse på mange landdistrikters udvikling. Den teknologiske ud­vikling øger muligheden for at forbedre natur- og miljøbeskyttelsen i landbrugsdriften, og den giver nye perspektiver for produktionsformer.

Ovenstående betyder, at udpegningen af Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL) i Trekantområdet sikrer landbrugets udviklings­muligheder ved at udpege større sammenhæn­gende landbrugsområder, hvor landbrugspro­duktionen prioriteres højt. Det er imidlertid også vigtigt, at der tages hensyn til den generelle samfundsudvikling i forhold til bl.a. byudvikling, klimasikring, grøn­ne strukturer og infrastruktur. Balancen mellem byernes udvikling og sikring af deres mulighe­der over for landbrugets muligheder er et sær­ligt fokusområde i Trekantområdet.

Kommunerne vil arbejde for at anvendelsen af landbrugsjord til ikke-landbrugsmæssige for­mål ikke bliver større end nødvendigt.

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00