Kommuneplan 2017-2029
Planstrategi
Hvad gælder for mig

Erhvervs- og Udviklingsstrategi for Vejle Ådal og Vejle Fjord

  

Vejle Kommune har vedtaget en strategi for en samlet udvikling og branding af Vejle Fjord og Vejle Ådal. Formålet er at skabe yderligere vækst for primærerhverv, oplevelsesøkonomi og bosætning, samtidig med at der skabes unikke muligheder for naturudvikling, kulturhistorie og friluftsliv. Strategien er udarbejdet på baggrund af et stort forarbejde, hvor vi har indkredset, hvilke særlige udfordringer og potentialer, der knytter sig til det unikke naturområde Vejle Ådal og Vejle Fjord. Der er nedsat et udviklingsråd og bestyrelse med lokale repræsentanter for interessenter, som skal sikre en lokalt forankret planlægning og udvikling af området. Potentialerne i at arbejde med Vejle Ådal og Vejle Fjord er store.

  • Der bor ca. 80.000 mennesker i umiddelbar nærhed af Vejle Ådal – Vej­le Fjord området – hvor af ca. 50.000 mennesker bor i Vejle.

  • Vejle Ådal og Vejle Fjord rummer en fantastisk kombination af natur, det landskabelige/geologiske, det kulturhistoriske – herunder verden­skulturarven i Jelling - og det rekreative.

  • Samlet vil vi kunne skabe et besøgsområde for natur, landskabs-, fri­lufts- og kulturhistoriske oplevelser og aktiviteter med nationalt og in­ternationalt format.

  • Aktiv erhvervsudvikling og vækst inden for landbrug, skovbrug, dam­brug og turisme.

  • En fælles branding af Vejle Ådal og Vejle Fjord rummer et potentiale for øget bosætning og landdistriktsudvikling i de mindre byer, som ligger rundt langs kanten af ådalen.

Du kan se strategien her

 

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00