Kommuneplan 2017-2029
Planstrategi
Hvad gælder for mig

Resilient Vejle - vi gør udfordringer til muligheder

"Vejle er et lille sted, hvor der sker store ting!" 

- Vikram Singh, Associate Director, Rockefeller

FAKTABOKS

Fakta om Resilient Vejle

Det er Rockefeller Foundation som har opstartet 100 Resilient Cities-projektet. Det skal støtte udvikling af resiliens i 100 byer verden over.

Resilient Vejle er navnet på Vejle Kommunes ambitiøse resiliens-indsats. Det hele begyndte i december 2013, da Vejle blev udpeget som deltager.

Formålet med Vejles deltagelse i 100 Resilient Cities er at skabe en strategi og en handlingsplan, der kan bidrage til at udvikle modstandskraft overfor spirende udfordringer. Samtidig skaber vi en vision for morgendagens resiliente by: En bedre, mere levende og velfungerende by, i både gode og i dårlige tider.

Det er Vejle by, som er optaget i samarbejdet - men vi ser hele kommunen som forudsætning for byens udvikling. Og vi er klar over, at Vejles rolle i den regionale struktur og nationale kontekst kan få en større betydning, fordi vi er den eneste skandinaviske by i netværket.

Resiliens er at kende sine udfordringer så man kan se mulighederne – og være parat til at handle på dem. Derfor arbejder vi med Vejle år 2050 – en indsats der både understøtter langsigtet planlægning og evnen til at gribe chancerne, så vi kan udvikle byen og kommunen, mens den former sig.

 kort der viser de 100 byer i samarbejdet

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00