Kommuneplan 2017-2029
Planstrategi
Hvad gælder for mig

Lokalisering af biogasanlæg

Retningslinje for lokalisering af biogasanlæg


Interesseområderne vist på kortbilag Landbrug er særligt egnet til placering af fælles biogasanlæg til behandling af husdyrgødning. I interesseområderne skal anden anvendelse, der kan være i konflikt med produktion af biogas, så vidt muligt undgås.

Lokalisering af biogasanlæg kan ske både inden for og uden for interesseområderne. Der lægges vægt på, at placering og udformning er hensigtsmæssig i forhold til natur, miljø, landskab og naboer.

Redegørelse

Regeringen indgik i 2012 en energiaftale, hvor ambitionsniveauet for energisektoren frem mod 2020 samt de konkrete initiativer og indsatser, der skal understøtte målene, fremgår. Det er regeringens overordnede ønske, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal hvile på 100 % vedvarende energi samtidig med, at forsyningssikkerheden opretholdes. Energiaftalen anviser derfor en række tiltag inden for forskellige teknologier, herunder biogas.

Energiaftalens parter har ønsket at forbedre de økonomiske rammebetingelser for produktion af biogas ved dels at øge igangsætningsstøtten og dels at øge tilskuddet til den producerede gas. Parterne ønsker, at biogas skal indgå som en del af kraftvarmeproduktionen eller sendes ud på naturgasnettet. Derfor ydes der størst tilskud til disse anvendelser.

I Trekantområdet er der et stort potentiale for biogasproduktion baseret på husdyrgødning. For at fremme udviklingen af biogasproduktion vil kommunerne i Trekantområdet arbejde for, at så meget som muligt af den eksisterende gylle udnyttes til biogasproduktion. På baggrund af data om husdyrgrundlaget i Trekantområdet1 er der udpeget en række interesseområder, som i forhold til den tilgængelige biomasse, afstanden mellem husdyrproduktionerne og biogasanlægget samt afstanden mellem anlæggene internt, vil være særligt egnede til fælles biogasanlæg.2 Det er hensigten, at så mange landmænd som muligt skal have en passende afstand (maksimalt 15-20 km) til et biogasanlæg.3

Der er udpeget 10 interesseområder for biogasanlæg. Interesseområderne er vurderet i forhold til byudvikling, natur, miljø, landskabsinteresser samt beliggenheden i forhold til det overordnede kommunale vejnet og naturgasnettet. Ifølge de statslige udmeldinger er biogasanlæg ikke kategoriseret som et potentielt grundvandstruende anlæg.

For at sikre udnyttelsen af interesseområderne til fælles biogasanlæg forventes der ikke i indeværende planperiode udlagt områder til byudvikling, nye skovrejsningsområder og større fritidsanlæg af permanent karakter inden for interesseområderne. Eksisterende skovrejsningsområder inden for interesseområderne bevares.

Det vil være muligt at placere fælles biogasanlæg på særligt egnede arealer uden for interesseområderne. F.eks. kan placering i tilknytning til eksisterende erhvervsområde være fordelagtig, såfremt anlægget kan modtage affald fra nærliggende virksomheder, såsom slagterier eller lignende, eller vil kunne afsætte gas til nærliggende kraftvarmeanlæg.

Den endelige placering af biogasanlæg sker gennem en detaljeret planlægning den enkelte kommune baseret på en konkret projektansøgning. Planlægningen skal sikre, at der tages hensyn til naboer, så de ikke påvirkes væsentligt af støj og lugt fra anlægget. Endvidere er det afgørende, at anlæg, arkitektur og landskab tænkes sammen, så de landskabskvaliteter, der gør sig gældende i det enkelte område, styrer udformningen, og anlægget påvirker det omkringliggende landskab mindst muligt.

Statens mål om landbruget som leverandør af grøn energi er, at op til 50 % af husdyrgødningen i 2020 skal behandles i biogasanlæg. Skemaet nedenfor viser sammenhængen mellem anlægstyper, hvor meget gylle, der kan behandles, og hvor mange vognlæs dette medfører til og fra anlægget.

Jordbrugs- analysen 2011, som baserer sig på 2009 – tal)

Ved fælles biogasanlæg forstås anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere husdyrproduktioner, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det forudsættes, at større fælles biogasanlæg for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 tons husdyrgødning pr. dag og derover. (lovforslag L165/2011 om Grøn Vækst).

Det er en forudsætning, at gyllen ikke separeres.

 

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00